Ifølge Danmarks Statistik var der i alt 1,3 millioner indlæggelser på danske hospitaler i 2021. Det er steget siden da – og prognoser tilsiger, at det alt andet lige kommer til at stige yderligere de kommende år.

Det store og stigende antal indlæggelser har skabt et voldsomt og alvorligt kapacitetsproblem.

Det mærkelige i debatten om, hvordan dette kapacitetsproblem kan og skal tackles, er, at der stort set ikke har været fokus på den mulighed der består i at mindske behovet for indlæggelser. Sundhedsforskerne kan ellers berette, at op mod halvdelen af alle indlæggelser kan forebygges. Det ville løse kapacitetsproblemet, godt og vel endda, og det ville samlet set være billigere end at fokusere så ensidigt på behandling, som tilfældet er i øjeblikket. Lægeforeningen har i maj 2023 analyseret sig frem til og foreslået 23 forskellige konkrete forebyggelsestiltag, hvoraf en del ovenikøbet umiddelbart vil kunne gennemføres, umiddelbart ville mindske antallet af indlæggelser og umiddelbart ikke koste særligt meget. Det er et spørgsmål om politisk vilje.

Når det trækkes frem her i en kriminologisk sammenhæng beror det på, at nøjagtig det samme kunne siges om indsættelser på vores moralske hospitaler, fængsler. Også her er der et alvorligt kapacitetsproblem. Der mangler celler og der mangler i den grad personale – og det bliver hele tiden  og – alt andet lige ifølge prognoserne, fremover – værre.

Det ville være ret nemt at løse det ved at mindske behovet for indsættelser og ikke lade alt andet være lige: 1) Man har i to årtier fulgt den internationale tendens til bestandige strafskærpelser. Man kunne vælge nu stadig at følge den internationale tendens som i USA, England, Holland og mange andre steder og beslutte sig for at nok er (mere end) nok. 2) Man kunne bringe sig ned på niveau med alle de lande vi plejer at sammenligne os med hensyn til anvendelses af varetægtsfængsel. Det ville betyde, at vi kunne sætte et ledigskilt på hver femte af de nuværende celledøre. 3) Man kunne kraftigt udvide brugen af alternativer til frihedsstraf, såsom samfundstjene. Ovenikøbet ville dette betyde et mindre recidiv – og, i forlængelse heraf: 4) Man kunne kraftigt opruste resocialiseringsmulighederne, især for den såkaldte hårde kerne, der har et meget højt recidiv. Forbedret økonomi ved fx mindskelse af belastninger fra sagsomkostninger og tidligere lån, bedre muligheder for attraktive uddannelser/jobs, bedre behandlingsmuligheder, især for narko- og alkoholafhængighed, og bedre mulighed for bedre mentoreringsforsøg. Det er også et spørgsmål om politisk vilje.

Primo 2019 etableredes Ungdomskriminalitetsnævnet, der har som opgave at træffe afgørelser i sager vedrørende børn og unge i alderen 10-17 år, som er mistænkt (de 10-14-årige) eller dømt (de 15-17-årige) for personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet. Formålet er at forebygge kriminalitet. Der er derfor særlig interesse knyttet til spørgsmålet, om det at få sin sag afgjort ved Ungdomskriminalitetsnævnet påvirker kriminelt recidiv.

Det er Justitsministeriets Forskningskontor nu på baggrund af en analyse kommet med sit første bud på. Trods den store interesse fra omverdenen burde man måske have haft lidt mere is i maven, for der er så store og væsentlige forbehold omkring den gennemførte analyse – som man er omhyggelig med selv at anføre – at man kan rejse spørgsmålet, om analysen overhovedet kan bruges til noget, altså til reelt og solidt at sige noget om, hvordan Ungdomskriminalitetsnævnet virker. De væsentligste forbehold er, 1) at analysen alene omfatter sager afgjort i etableringsåret 2019, 2) at den alene omfatter børn og unge, der er henvist på grund af personfarlig kriminalitet (og altså ikke anden alvorlig kriminalitet), 3) at eventuelle forbedringsforløb og straksreaktioner er afsluttet senest i det følgende kalenderår (2020), og 4) at opfølgningsperioden kun er på 1 år. Det nævnes også, at COVID-lukningerne i perioden på forskellig måde kan have påvirket resultaterne. Det, man jo gerne vil vide, og som man kan bruge til noget, er, hvordan Ungdomskriminalitetsnævnet  virker efter at have fundet sin form – for alle der er henvist til nævnet, og hvor det også har fundet sin form hvem der henvises og hvem der ikke henvises – og for en længere periode (mindst to år) som standard er for recidivundersøgelser – under ”normale” samfundsforhold.

Det man finder i den gennemførte analyse efter at have optimeret sammenligningen med en kontrolgruppe (der ikke har fået deres sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet,) er følgende:

” - at 10-14-årige, som har fået en sag behandlet af Ungdomskriminalitetsnævnet, har en statistisk signifikant lavere risiko for recidiv til straffelovs- og/eller særlovsovertrædelser end 10-14-årige, som ikke har fået en sag behandlet af nævnet. Dog viser en af de to analyser alene en tendens til statistisk signifikant forskel.
  - at der ikke ses øvrige statistisk signifikante effekter, herunder hverken for 10 -14-årige for så vidt angår recidiv til personfarlig kriminalitet, eller for de 15-17-årige for så vidt angår recidiv til straffelovs- og/eller særlovsovertrædelser samt til personfarlig kriminalitet.

…
Samlet set er det ud fra ovenstående vanskeligt at komme med entydige konklusioner om Ungdomskriminalitetsnævnets kriminalpræventive effekt. Resultaterne peger i retning af en positiv kriminalpræventiv effekt for de 10-14-årige og ingen effekt for de 15-17-årige.”

Rapporten, som der her citeres fram kan downloades fra Justitsministeriets hjemmeside, jm.dk (under Forskning).

På det samfundsmæssige niveau er der især to forhold man bør holde øje med, med henblik på at forebygge kriminalitet: Undersøgelser viser, at stor ulighed og lav sammenhængskraft befordrer forekomsten af alvorlig kriminalitet som bl.a. drab. Begge dele kan være lidt svære at holde øje med, fordi de er svære at måle. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har gennem årene udarbejdet en række analyser af den økonomiske ulighed i Danmark, senest en analyse publiceret 24. april 2023 af formueulighed: Den rigeste procent af os sidder på en fjerdedel af den samlede formue. Rockwool Fonden har for kort tid siden på deres hjemmeside udarbejdet og stillet et redskab til rådighed, der muliggør at følge indkomstulighedens udvikling over tid i Danmark. Indkomstuligheden har været sigende siden man begyndte at måle den i begyndelsen af 1990-erne.

En analyse viser, at varetægtsfængsling bruges næsten dobbelt så meget i Danmark som i de lande, vi plejer at sammenligne os med (Sverige, Norge, UK, Tyskland, Finland, Island og Holland). Se Politikens kronik 25/4-2023 under Publikationer.

Det er en af de ældste iagtagelser inden for kriminologien, at kriminalitet kan være "smitsom". Den enkeltes kriminalitetsrisiko påvirkes af, hvor mange "kriminelle" der er i familien, i nabolaget, i skoleklassen, blandt øvrige indsatte i fængslet, i den enhed man befinder sig i, hvis man er indkaldt som soldat, i fritidsklubben osv. osv. I den lange række af danske og udenlandske undersøgelser, der allerede findes på dette område, føjer sig nu (april 2023) en lidt speciel undersøgelse foretaget af Rockwoolfonden:

Flygtningedrenge, der vokser op i kommuner med mere gruppekriminalitet, har højere risiko for selv at ende i kriminalitet.

Danmarks Statistik har den 30.marts 2023 offentliggjort tal for ofre for anmeldte forbrydelser, fra 2005 til 2022. Efter flere års fald er der en stigning på 14 pct. fra 2021 til 2022. Det svarer til en tilsvarende stigning i anmeldte forbrydelser som sådan (se publikationen om Kriminalitetsudviklingen, under menuen Publikationer).

Vort bud på den aktuelle stigning er, at den primært beror på tre forhold: 1) Nykriminaliseringer som bl. vedrørende "stalking", 2) Normalisering af samfundsforholdene efter coronaperioden (niveauet er stadig lavere end før 2020), og 3) Øget fattigdomskriminalitet i kølvandet på pristtigninger, inflation m.v.

På Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) blev der mandag den 27. marts 2023 holdt en konference, hvor nogle af landets fremmeste forskere og beslutningstagere forsøgte at besvare tre spørgsmål:

• Hvad ved vi om udviklingen i trivsel og mistrivsel blandt danske børn og unge?
• Hvad ved vi om årsagerne til de aktuelle trivselsproblemer: Samfund, skole, sociale medier?
• Hvad kan vi gøre ved problemerne?

Afslutningsvis opsummerede mødelederen: Det mest gennemgående og vigtigste at have fokus på er betydningen af, at børn og unge har ”trygge tilknytninger”, altså nogen de kan gå til og som vil være der hundrede procent for dem. Så det blev endnu en understregning af det vigtige i, at børn og unge befinder sig i grupperinger – skoleklasser ikke mindst, men også familier, boligområder osv. – hvor man hjælper og støtter hinanden. AFFORD er i gang med, at vurdere og undersøge, hvordan dette konkret kan stimuleres: Projekt HJÆLP!?, er den foreløbige titel. I dette projekt er fokus i højere grad på ressourcer og de stærke sider frem for på problemer og de svage sider hos børn og unge – og i højere grad som udgangspunkt på at hjælpe frem for at få hjælp.

Rapporten udkom på FN's "International Happiness Day", den 20. marts 2023.

Det er en vigtig rapport, hvis man interesserer sig for menneskers trivsel. Vi har især hæftet os ved den analyse, der viser, at svaret på følgende spørgsmål betyder mere end noget andet, man har undersøgt, for menneskers trivsel: If you were in trouble, do you have relatives or friends you can count on to help you whenever you need them, or not?

De kaldet det "Social Support". Vi kalder det social kapital.

Rapporten kan downloades herfra:

https://worldhappiness.report/ed/2023/